Tanker fra forbundet

Sponsor Samarbejdsaftale

Torsdag 05/04 2012  kl. 23:22  af Carsten Lau Isaksen.

Projekt Frivillig

Torsdag 12/01 2012  kl. 16:19  af Nis Blaxekjær.

Nye Projekter

Onsdag 16/11 2011  kl. 21:00  af Carsten Lau Isaksen.

Klatring under forandring

Fredag 14/10 2011  kl. 14:01  af Carsten Lau Isaksen.

Klatrefaciliteter til folket!

Fredag 23/09 2011  kl. 09:46  af Carsten Lau Isaksen.

Regioner - bedre netværk og flere aktiviteter

Onsdag 07/09 2011  kl. 09:38  af Carsten Lau Isaksen.

Administrationen bliver vendt og drejet!

Tirsdag 23/08 2011  kl. 12:18  af Rikke Halskov Vestergaard.

Generalsekretær – hvad er hun for en fisk?

Tirsdag 09/08 2011  kl. 17:11  af Carsten Lau Isaksen.

Velkommen på den nye forside!

Fredag 15/07 2011  kl. 15:10  af Carsten Lau Isaksen.
Klatrefaciliteter til folket!
Af Carsten Lau Isaksen Fredag 23/09 2011 kl: 09:46
Læst 629 gange

Et Stort tillykke til Dansk Bjerg og KlatreKlub!!
Københavns kommune har bevilget 9 millioner på budgettet for 2012 til opførelse af en ny, spektakulær klatrefacilitet på Refshaleøen. Der er blevet arbejdet med projektet igennem flere år og arbejdet har nu endeligt båret frugt. Budgettet for klatrehalsprojektet er 18 millioner og klubben skal nu finde finansieringsmuligheder for de sidste 9 millioner enten gennem fonde eller lån.

Stort Behov
Klatremiljøet udvikler sig meget hurtigt i øjeblikket og potentialet er sandsynligvis stort. Det er ikke urealistisk at det danske klatremiljø kan udvikle sig i antallet af medlemmer fra de nuværende ca. 6000 til et sted mellem  8.000 – 12.000 medlemmer indenfor en 10 års periode.

Det bør være en klatreklub med fornuftige faciliteter i alle større byer i Danmark og en by som København skal have mange klubber og faciliteter.

Hvad med Sundholmen?
Ovenstående efterlader blandt andet et spørgsmålet om hvad der skal ske med faciliteten på Sundholmen.
DBKK´s nuværende facilitet på Sundholmen er jo stadig en af landets bedste klatrehaller!
Et klub -perspektiv kan være at lukke faciliteten for at sikre at alle medlemmerne flytter med ud i den nye hal. Argumentet er jo helt fornuftigt hvis der ikke er råd til at drive begge haller men der kan måske være andre løsninger.

- Andre klubber som er interesseret?
- Flere klubber og forbund som går sammen om en konkurrencefacilitet.
- Flere  klubber og institutioner som går sammen om en facilitet for skoler og institutioner
- andre løsniinger

Konkurrence eller et større mål?
Hvad giver det af tanker?  Er klubberne i indbyrdes konkurrence mod hinanden om de Københavnske klatrere eller er der en højere målsætning om at skabe gode faciliteter til hele klatremiljøet?
DBKK  står med den økonomiske risiko for at medlemmerne ikke flytter med til den nye hal hvis den gamle består, for der kommer jo en stor regning som skal betales med kontingentet fra en stor medlemsskare.
Denne risiko skal sættes op mod en forventning om at behovet for klatrefaciliteter i Københavnsområdet er så stort at det ikke giver noget problem overhovedet. En forventning som er usikker!

Andre erfaringer
Vi har ikke det reelle overblik over hvor mange medlemmer de nuværende Københavnerklubber har mistet til de nyåbnede kommercielle og fantastiske faciliteter i Copenhagen Boulders men min fornemmelse efter kontakt til DBKK, Nørrebro, DTU, Pløks og USG tyder ikke på at medlemstallet er faldet. Tvært imod.
Samtidigt lyder det fra Copenhagen Boulders at der efter en lidt træg start nu for alvor er kommet mange medlemmer.

Hvad med Østerbro?
Københavns kommune arbejder på et stort projekt omkring et nyt idrætscenter på Østerbro.
Det er en oplagt mulighed at få involveret nogle Københavnske klubber eller klatrere i at få klatrefaciliteter arbejdet ind i planerne fra starten.  Meget energi er sparret ved at gå ind i samarbejdet om tilblivelsen af større idrætscentre og på den måde blive en del af tværfaglige projekter med store budgetter.

Nye klubber på vej
Det bobler med klatrefaciliteter mange steder i landet og nye klubber er på vej.

Svendborg:      Ny klub i kommende idrætscenter med en stor boulder.
Haderslev :      En gymnastikforening der har bygget klatrevæg og starter klatreaktiviteter  
Kolding             Ny klatreklub – På vej ind i forbundet med nybyggede faciliteter 
Vestsalling       Ny klatreklub på vej ind i forbundet med nybyggede faciliteter                     
Langeskov       Måske kommende klub på fyn
Fåborg              Måske kommende klub på fyn  
Ulsted               Ny Klub på vej ind i forbundet – med nybygget klatretårn
Juelsminde      Ny Klub på vej ind i forbundet
Slangerup        Ny Klub på vej ind i forbundet

Målrettet indsats mod kommuner og fonde
Vi arbejder i øjeblikket med hvordan vi kan lave en målrettet indsats mod de fonde og kommuner som hvert år bygger klatrevægge på skoler, institutioner, svømmehaller, parker osv. Der bliver bygget mange faciliteter som står ubenyttede hen, fordi de ikke bliver lavet i samarbejde med klatremiljøet. Det er spild af penge og muligheder og tanken er at vi i højere grad kan komme til at påvirke alle kommende klatrefaciliteter i Danmark.

Facilitetsudvalg /arb.gruppe
Har du lyst til at være en del af sådan et arbejde hører vi meget gerne fra dig. vil vi meget gerne oprette en arbejdsgruppe eller måske et facilitetsudvalg som efter interesse kan arbejde med flg:

- Overordnet Indsats mod kommuner og fonde
- Hjælp og vejledning til klubber om klatrevægge
- Sikkerhedsstandarder for klatrevægge
- Standardtegninger til simple boulders til klubber og institutioner
  + meget mere

Kontakt klatrekontoret