Tanker fra forbundet

Sponsor Samarbejdsaftale

Torsdag 05/04 2012  kl. 23:22  af Carsten Lau Isaksen.

Projekt Frivillig

Torsdag 12/01 2012  kl. 16:19  af Nis Blaxekjær.

Nye Projekter

Onsdag 16/11 2011  kl. 21:00  af Carsten Lau Isaksen.

Klatring under forandring

Fredag 14/10 2011  kl. 14:01  af Carsten Lau Isaksen.

Klatrefaciliteter til folket!

Fredag 23/09 2011  kl. 09:46  af Carsten Lau Isaksen.

Regioner - bedre netværk og flere aktiviteter

Onsdag 07/09 2011  kl. 09:38  af Carsten Lau Isaksen.

Administrationen bliver vendt og drejet!

Tirsdag 23/08 2011  kl. 12:18  af Rikke Halskov Vestergaard.

Generalsekretær – hvad er hun for en fisk?

Tirsdag 09/08 2011  kl. 17:11  af Carsten Lau Isaksen.

Velkommen på den nye forside!

Fredag 15/07 2011  kl. 15:10  af Carsten Lau Isaksen.
Nye Projekter
Af Carsten Lau Isaksen Onsdag 16/11 2011 kl: 21:00
Læst 556 gange

Efter en fantastisk weekend på National Workshop er klatremiljøet klar til at tage det næste store skridt!

Tusind tak for nogle gode og udviklende dage på National Workshop.
75 deltagere fra 19 klubber mødtes og tog godt imod 3 dage med masser af input, netværk. 3 dage som tog afsæt i at det danske klatremiljø står overfor at tage det næste store skridt for at etablere sig som en stærk og solid sport i Danmark.

Sportslig udvikling
Mads Wied åbnede ballet fredag aften ved at tage os med på en rejse ind i mulighedernes land! Hvad er vi gode til og hvad har vi brug for at udvikle for at hjælpe klatresporten frem til at blive en moden og etableret sport.

Mads er udvalgt af DIF som en af landets bedste ungdomstrænere og blandt meget andet  har Mads uddannet sig som diplomtræner og er ansat som Landstræner for klatreforbundets junior elite satsning.
Der er i øvrigt god sparring på hjemmefronten for Pernille, den bedre halvdel, har lige afsluttet diplomtræneruddannelsen som nr. 2 fra klatremiljøet og med den bedste eksamen på diplomtræner-uddannelsen nogensinde. Gennemsnit på 12!!  Sådan - Tak for det! – Vi kan godt være stolte :o)

Mads tog i sit oplæg udgangspunkt i hvad vi gennem forskningen i dag ved om talentudvikling og talentudviklingsmiljøer.  Hvad er klatresportens udfordringer og hvad er vores udgangspunkt for det næste skridt?

I klatremiljøet har vi:

et meget anerkendende og identitetsskabende miljø
komplekse træningsfællesskaber der virker 
en høj grad af inddragelse og ejerskab.
Bottom up struktur
Sammenhold og fællesskab på tværs af discipliner
Et fantastisk produkt

I klatremiljøet mangler vi:

Kvalitet - vi gør ikke det der skal til på det rigtige tidspunkt.
                  Indholdet er ikke godt nok for hverken børn eller voksne.
Teknik     Vi svigter.
ATK          Aldersrelaterede træningskoncepter – kom nu i gang!
Træneruddannelse,  der skal mere til;  T2 / diplom.
Ejerskab /selvbestemmelse / indflydelse – for lidt!
Mentaltræning – er I i gang?

Men det er ting der er nemme at gøre noget ved!  Andre mere traditionelle idrætter har masser af struktur, træning og nogenlunde veluddannede trænere men de har et stort behov for at ændre kulturen i retning af det vi er gode til og det er en væsentligt vanskeligere opgave end vores.

Nye projekter
Jeg fik glæden af at præsentere den første af de 3 satsninger som bestyrelsen har budgetteret med for 2012. 

KALK – Klatre Accelerator for Læring og Kompetencer.
 
Et stort projekt hvor vi i tæt samarbejde med klubberne vil skabe et introduktionskoncept til kommende klatrere bestående af ca. 100 timers teknik og 60 timers sikkerhed. 

KALK konceptet har nu været gennem en proces hvor rigtigt mange klubber og klatrere har fået præsenteret modellen med meget gode tilbagemeldinger og vi går nu for alvor i gang med den store opgave. Opgaven indeholder følgende:

A  Overordnet introduktionshæfte om klatring
B  4 tekniske niveauer a samlet 100 timers varighed fordelt på 4 hæfter
C  4 sikkerhedsmæssige niveauer a samlet 60 timers varighed fordelt på 4 hæfter
D  Hæfte med råd og vejledning til klubber, trænere, instruktører  og andre som skal løfte konceptet.
E  Video sekvenser som back-up til hæfternes illustrationer, øvelser og lege
F  KALK arrangeret på egen hjemmeside med Apps til brug på mobil, ipad osv.

Konceptet er tænkt meget fleksibelt – både i forhold til den enkelte klub, ressourcepersonerne og udøveren sådan at konceptet tilpasser sig det der giver mening i situationen.

Målet med KALK er at give alle kommende klatrere et udviklingsværktøj sådan at vi i højere grad sikrer udvikling og fastholdelse i sporten og i sidste ende skaber et væsentligt højere niveau. Det er faktisk en form for talentudvikling som sandsynligvis via bedre fastholdelse vil få sporten til at vokse – både i medlemsantal, i antallet af frivillige, i antallet af klubber og i sportens mangfoldighed på klatrevægge, på klipper og i bjergene.

Nyt uddannelseshus
Et andet stort projekt er at starte en gennemgribende ”renovering” af vores nuværende uddannelsestilbud til klatrene.  Vi har mange gode uddannelser men vi må erkende at kurserne ikke hænger særligt godt sammen. Der er også mange ”sorte huller” som venter på at blive fyldt og oplyst og vi trænger grundlæggende til at gentænke vores uddannelser sådan at de danner mere naturlige udviklingstrapper indenfor både egen færdighed og som leder, instruktør og træner.

Arbejdet er allerede sat i gang – Vægkursusudvalget og Klippekursusudvalget er godt i gang med at planlægge en modernisering og harmonisering af uddannelserne og der er også et mål om at få uddannelserne annerkendt internationalt i det omfang det er muligt.

Vi har en ny gruppe trænere på vej som har lyst til at finde flere og nye veje til at udbrede teknik og træning som en mere naturlig og struktureret del af klubbernes tilbud til medlemmerne. Det er vigtigt! Og vi håber at kunne etablere et stærkt trænerudvalg til opgaven.

Rutebygning er kommet et kæmpeskridt længere og Nis Blaxekjær præsenterede nyt undervisningsmateriale og nye kurser og niveauer for både udøvere og undervisere. Nis præsenterede også det nye rutebygger korps som har gennemgået et  godt uddannelsesforløb og er klar til at bringe viden om rutebygning ud i klubberne.

ATK – Aldersrelateret træningskoncept
Det sidste store projekt vi nu går i gang med er at få skabt et godt aldersrelateret træningskoncept i klatremiljøet.  ATK er et træningskoncept som er rettet mod børn og unges klatretræning og som er funderet på forskning og viden om børns udvikling - biologisk fysiologisk og psykologisk. Det handler om at arrbejde med de sider af sporten som passer til barnets og den unges udvikling og som Mads beskrev fredag aften er det noget vi er temmelig dårlige til i klatremiljøet. I mange idrætsforbund er ATK meget elite orienteret men med den viden vi i dag har omkring talentudviklingsmiljøer er opskriften stort set den samme for bredde og elite i de helt unge år.

ATK kan sætte nye standarder for hvordan sporten kan udvikle sig og der er rigtigt meget at sige om ATK

De vigtigste overskrifter for fokus i de forskellige aldersgrupper er flg:

3– 8år    Organiseret leg med og uden klatring
              Fokus på ”kroppens ABC”  - almen motorik – hoppe, koldbøtter, balancer osv.
              Fællesskab og glæde og gerne meget selvorganiseret leg.
              Flere idrætter

8–12år   Sportens ABC – teknik, teknik, teknik
              Både leg og målrettet træning
              Fællesskab og ejerskab = glæde
              Træning 2 gange om ugen
              Flere idrætter

12–18år Målrettet, trænerstyret træning
              Målrettet, selvstyret træning
              Stadigvæk leg og glæde
              Indflydelse / ejerskab – at lære at træne
              Kun én idræt

Træningsworkshops
Lørdag lavede Esben Seir et sammenkog af den ATK juniortræner workshop som Pernille har lavet som en del af den nu afsluttede Diplomtræneruddannelse. Esben tog fat i praksisdelen og der blev vist stor kreativitet med et utal af sjove balancebaner både på gulv og på væg.  Workshoppen er sprængfyldt med pointer til de forskellige alderstrin som bør sætte standarden for børneklatring fremover.

Ved siden af gav Mads og Pernille skarpe rammer for hvordan man træner sin krop tll bedre klatring. Der var fokus på forskellige interval typer som kan løfte niveauet for den øvede klatrer og målet var at deltagerne skulle få en tydelig kropslig oplevelse af hvornår man træner henholdsvis hurtighed, produktion, tolerance og høj intensitet.  Det var intensivt og der var flere som så både sol, måne og stjerner!!

Visioner for Dansk Klatreforbund
Lørdag aften præsenterede vi det visionsarbejde som har været i gang siden juni måned.  Vi har taget udgangspunkt i en proces som det Svenske Klatreforbund har gennemgået og vi er nu ved at arbejde os frem imod en målsætning for klatresportens udvikling hen mod 2020. Processen har taget udgangspunkt i følgende:

Hvad er vores berettigelse?                               Mission
Hvad står vi for?                                                 Værdigrundlag
Hvad sigter vi mod?                                            Vision
Hvad skal vi fokusere på?                                  Fokuspunkter
Hvad skal vi opnå?                                             Målsætning
Hvordan skal vi opnå det?                                  Handleplan
Fra sagt til gjort!                                                  Arbejd! Arbejd! Arbejd!

Vi har lavet arbejdspapirer omkring missionen, værdigrundlaget, visionen og fokuspunkterne og mangler de sidste skridt – målsætning og handleplan.
Arbejdet skal færdiggøres inden repræsentantskabsmødet i november 2012 og der vil komme mere info om hvordan arbejdet skrider frem. Slides fra processen indtil nu bliver lagt på hjemmesiden  snarest.

Repræsentantskabsmødet
Søndag var vi 44 deltager på det årlige repræsentantskabsmøde og 17 klubber var repræsenteret. Det er vist rekord men der er stadig plads til forbedring :o)

Den nye bestyrelse er:
Johannes Madsen
Peter Chapman
Niels Staun
Povl Lund
Jesper Laustsen                            NY
Nis Blaxekjær
Ola Mattsson                                 NY

Laila Edsberg                                NY  Suppleant – udgået af bestyrelsen
Lise Usinger                                  NY  Suppleant
 

Særskilt referat fra repræsentantskabsmødet kommer på siden snarest.