Vægkursusudvalget

Udvalget har ansvar for Klatreforbundets kursus aktivitet og standarder hertil indenfor klatrevægsklatring og sportsklatring på klippe. Udvalget består af otte erfarne klatrere som gennem flere år har beskæftiget sig med Dansk og international klatresport og har stor erfaring med instruktion af klatreaktiviteter, ikke mindst på klatrevæg og Vægklatreinstruktør (VKI) uddannelsen.

 

Udvalgets opgaver er følgende:

  • Udarbejdelse og opdatering af dokumenter og normer såsom:

    • Beviser for sikringskurser S1, S2 og S3

    • Norm for sikringskurser på klatrevæg

    • Norm for sikkerhed ved klatrearrangementer

    • Norm for Vægklatreinstruktører

    • Norm for Vægklatreinstruktør eksamen

    • Prøvespørgsmål til VKI aspiranter

    • Norm for sportsklatrekurser på klippe S3

    • Norm for Sportsklatreinstruktører

  • Censoropgaven ved Vægklatreinstruktør eksamener

  • Rekruttering og træning af censorer

  • Ansvar for sportsklatreinstruktør uddannelsen og kurser

  • Sparring om væg- og sportsklatring, samt sikkerhed, overfor Dansk Klatreforbundet, andre aktører, samt myndigheder.

  • Sparring om konstruktion af klatrevæg og test heraf.

  • Behandling af dispensationer i forbindelse med ovennævnte aktiviteter og normer.

  • Behandling af spørgsmål i forbindelse med ovennævnte aktiviteter og normer.

  • Registrering af ulykker i forbindelse med væg- og sportsklatring.


 
Kontakt

Navnene på udvalgets medlemmer kan ses i nedenstående liste og de enkelte medlemmer kan kontaktes ved at klikke på deres navn. Hele udvalget kan kontaktes ved at klikke her.

Normalt rettes henvendelser og spørgsmål dog direkte til formanden for udvalget Peter Chapman som behandler henvendelserne og/eller formidler dem videre. Peter kan også kontaktes på telefon 97 85 58 20 (mobil 20 61 29 24)

Udvalgsmedlemmer
Hans Linde.
Henrik Bruun.
Henrik Larsen.
Jacob Barfod.
Michael Engelsbæk.
Niels Staun.
Peter Chapman.
Peter Harremoës.
Rune Windfeld.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Ved gentagne henvendelser om det samme emne, oprettes emnet under udvalgets FAQ. Læs venligst denne information inden der tages kontakt til klatrekontoret eller udvalget.


 

FAQ (ofte stillede spørgsmål)

  • Hvad er SKI og S3?

Disse er to nye muligheder indenfor uddannelse, introduceret i 2011, hvor Klatreforbundet har formaliseret et længe ønsket behov for at afdække sportsklatring på klippe. Sportsklatreinstruktør (SKI) er et overbygning til VKI, hvor aspiranter skal opfylde forhåndskravene og deltage i et uddannelsesweekend. Herefter kan et Sprtsklatreinstruktør instruere i sportsklatring på klippe på ruter af et reblængde. S3 er et sikringskursus i sportsklatring på klippe med tilhørende kursusmateriale. S3 er et overbygning til S1 og S2 og gennemføres på sportsklatre ruter af et reblængde på klippe. De enkelte klubber kan tilbyde S3 kurser såfremt de har en Sportsklatreinstruktør til rådighed. SKI uddannelsen arrangeres af Klatreforbundet. Alle Klippeklatreinstruktører er automatisk godkendt som SKI'er.

 

  • Hvad er holdningen til "sliding-hands" ved sikring?

Klatreforbundet har valgt at være meget specifikt omkring pensummet for sikringskurser på klatrevæg, i VKI eksamen, samt i den nye bog "Vægklatring", for eksempel "Sikringsteknikken skal demonstreres grundigt og der skal lægges megen vægt på at kursisterne lærer at bruge håndskifte og at have en fast hånd på bremse rebet hele tiden". Generelt, er denne overordnet holdning for at alle klubber underviser ensartet og sikkert. Desuden, er begyndere ikke i stand til at vurdere fordele og ulemper eller sikkerheden ved forskellige metoder – derfor skal der undervises i et metodesæt.

Endvidere, SKAL uerfarne og begyndere lære "best practice" og det betyder, ved sikringsteknik, at der altid er en fast hånd på bremse rebet - dermed håndskifte.

Begyndere skal ikke have lov til at sikre på egen hånd, uden at en instruktør ser på og eventuelt holder længere nede af bremse rebet, FØR begynderen viser at de har godt styr på metoden, ja endda rutine!

Når en klatrer har rutine i toprebsklatring og sikringsteknik, kan de gå videre til førstemandsklatring. Her bliver mange udfordret omkring sikringsteknik, da de følger tidspres og manglende overblik. At vælge her at gå over til "slidings-hands" kan være en slags lettelse for den der skal lære at sikre, og måske også for vise instruktører, MEN det er en dårlig løsning, da det bestemt ikke øger sikkerheden i denne situation. Igen, skal der tages tid til at de kan lære at være kontrolleret omkring sikring af førstemand med håndskifte - det kan sagtens lade sig gøre!

Når en klatrer bliver rutineret og erfaren, har de mulighed for at tage stilling til forskellige mangfoldige teknikker i klatreverdenen. De fleste er også i stand til at træffe en fornuftig og sikker valg. Her kommer "sliding-hands" ind i billedet. Det vil sige, at når man er erfaren klatrer, er "sliding-hands" en acceptabel teknik - bare ikke i begynderregi.

Flere klubber har valgt at stille krav om at teknikkerne i 'norm for sikringskurser på klatrevæg' følges til daglig i deres klub for at begynderne ikke bliver forvirret. Det er bare vigtigt at man skiller mellem det at arbejder med begynderne/uerfarne og det at være erfarne klatrer.

 

  • Må børn og unge klatrer uden opsyn i vores klub?

Klatreforbundet anbefaler at personer under 18 år bør kun klatre under opsyn af en voksne. Den pågældende voksen som har ansvar for sikkerhed har som minimum gennemført sikringskursus S1 for toprebs- og førstemandsklatring, og S2 for abseil aktiviteter, eller er uddannet Vægklatreinstruktør (VKI). Der er dog klubber, hvor der klatrer kompetente unge personer og, hvor der ikke er decideret opsyn af en "vægvagt". I disse tilfælde bør klubben gøre forældrene opmærksom på at deres unge klatrer uden opsyn og desuden indhente forældrenes tilladelse. Klatreforbundet anbefaler dog at børn under 15 år kun klatrer under opsyn.

 

  • Er det acceptabel at anvende en Daisy Chain i primærsikringskæden, f.eks. som forbindelsen mellem klatreren og topankret i en hængende standplads?

I dens fuld længde har en Daisy Chain en brudstyrke på minimum 22 kN svarende til en almindelig godkendt syet slynge, dog kan de enkelte løkker på en Daisy Chain have en brudstyrke på kun 2 kN, svarende til en vægtbelastning på ca. 200 kg. Derfor anses an Daisy Chain for et stykke avanceret klatreudstyr som ikke hører hjem i forbindelse med undervisning af begynder på klatrevæg og derfor skal ikke anvendes som del af det praktiske klatreforløb. Såfremt en aspirant bruger en Daisy Chain i en anden del af et VKI eksamensforløb, skal de have grundigt kendskab til dens svagheder, samt korrekt anvendelse. Der er kommet modeller af Daisy Chains på markedet, hvori konstruktionen består af en række mindre slynger som alle er godkendt til 22kN. Alligevel, frarådes brugen af Daisy Chains generelt i vægklatring.

 

  • Hvor henter jeg beviser for sikringskurserne S1, S2 og S3?

Beviserne kan hentes ved at klikke på linket på Vægkursusudvalgets side. Beviserne udstedes til kursisterne som har gennemført kurserne og opfylder normen for sikringskurserne. Beviserne skal underskrives af instruktøren, som minimum er Vægklatreinstruktør eller Sportsklatreinstruktør, samt en repræsentant fra klubbens bestyrelse, eller arrangøren. Beviserne er både på Dansk og Engelsk i et.

 

  • Hvad koster VKI eksamen?

Eksamensgebyret er afhængig af om alle aspiranter er medlemmer af klubber under Dansk Klatreforbund eller ej, og om arrangøren har tilmeldte undervisningsforløbet hos Klatreforbundet ved forløbets start. Såfremt alle aspiranter er medlemmer, er eksamensgebyret kr. 2000,-. Ved deltagelse af eksterne aspiranter eller aspiranter fra andre organisationer, er eksamensgebyret kr. 4000,-.

 

  • Vi er kun få aspiranter, kan vi tilslutte os en anden VKI eksamen?

Ledige pladser kan fyldes ud af aspiranter fra andre klubber ved at tage kontakt til arrangøren. De eksamener som er bestilt kan ses på Klatreforbundets hjemmeside under tilmelding (efter log in). Hvor stor en del af eksamensgebyret de enkelte aspiranter skal betalt aftales direkte med arrangøren. Tilmeldingsblanketter for alle aspiranter indsendes til kontoret samlet af eksaminatoren.

 

  • Findes der prøve-spørgsmål til teoridelen af VKI eksamen som aspiranter kan øve på?

Ja, se dokumentet Prøvespørgsmål for Vægklatreinstruktør aspiranter.

 

  • Findes der et kompendium for vægklatring og/eller VKI pensummet?

Ja, bogen "Vægklatring" som udkom i efteråret 2011. Den kan købes gennem Kattinge Værk og Klatreforbundet.

 

  • Jeg blev Klatrevægsinstruktør for nøgle år siden, men har ikke klatret siden. Er mit bevis stadig gyldigt?

Klatrevægsinstruktør beviser udstedt før 31/12/09 var gyldigt i 5 år såfremt du har klatret og undervist regelmæssigt. Er dit bevis mere end 5 år gammelt og/eller du ikke har klatret og undervist regelmæssigt, er dit bevis ikke længere gyldigt. Vægklatreinstruktør beviser udstedt efter 01/01/2010 er gyldigt i 3 år såfremt instruktøren klatrer og underviser regelmæssigt.

 

  • Mit Klatrevægsinstruktør bevis udløb for et stykke tid siden og jeg har ikke fornyet den i tide. Hvordan får jeg et nyt bevis?

For at få et nyt bevis skal du skrive til formanden for Vægkursusudvalget. Formanden vurderer din klatre- og undervisningserfaring i det tidsrum siden du gennemført instruktøreksamen. Såfremt du har relevant og regelmæssig erfaring, bliver dit bevis fornyet af Klatreforbundet.

 

  • Jeg er en praktiserende læge eller hospitalslæge. Skal jeg have et gyldigt førstehjælpsbevis i forbindelse med VKI uddannelsen?

Nej. Du skal dog bekræfte over for klatrekontoret din stilling som læge.

 

  • Jeg kan ikke nå at få mit førstehjælpsbevis inden jeg skal op til VKI eksamen. Kan jeg gå til eksamen og få udstedt beviset senere?

I særtilfælde, kan der søges dispensation ved at skrive til formanden for Vægkursusudvalget. Tilladelse til at gå op til eksamen kan gives, såfremt der er udsigt til at aspiranten kommer på et førstehjælpskursus omkring, eller umiddelbart efter eksamen. Instruktørbeviset udstedes først når klatrekontoret får en kopi af førstehjælpsbeviset. Bemærk at instruktørbeviset er gyldigt i 3 år fra eksamensdato. Såfremt der er flere aspiranter som ønsker at gå op til den samme eksamen men mangler førstehjælpsbeviser, bør eksamensdatoen udsættes til alle aspiranter opfylder forhåndskravene.

 

  • Vi har haft en ulykke på vores klatrevæg, eller i forbindelse med sportsklatring. Hvad gør vi med hensyn til rapportering af ulykken?

Ulykken rapporteres til klatrekontoret ved at benytte blanketten for ulykkesrapportering. Klatreforbundet samler de indsendte blanketter og drager erfaring fra de enkelte hændelser for at forbedre sikkerheden i klatresporten fremover. Klatreforbundet påtager sig ikke noget ansvar ved at ulykker rapporteres men samler erfaringer et sted til senere gavn for de enkelte klubber, klatrere og klatresporten generelt. Desuden har Klatreforbundet mulighed for erfaringsudveksling internationalt.

 

  • Hvor gammel skal man være for at klatre?

Klatreforbundet har udarbejdet retningslinjerne i tabellen nedenfor. Det er dog altid op til den enkelte træner eller instruktør at vurder den enkelte barns modenhed og de enkelte klubbers bestyrelser kan vælge at udstikke mere konkrete aldersgrænser. Dog er minimums grænserne ved 15 og 18 år fastsat i Klatreforbundets normer for sikkerhed og uddannelse.

 

Alder

Klatreaktivitet

5 - 7 år

Klatrevægsklatring på topreb, samt bouldering, bliver interessant for børn i denne aldersgruppe.

8 - 11 år

Børn i denne aldersgruppe kan være modne nok til at sikre jævnalder børn i toprebsklatring, samt begynde at lære sikringspensummet relevante for toprebsklatring.

12 år

Børn fra 12 år kan være modne nok til at sikre jævnalder børn i førstemandsklatring, samt begynde at lære sikringspensummet relevante for førstemandsklatring.

15 år

Børn som er fyldt 15 år må få udstedt beviser for sikringskurser S1 og S2, såfremt de opfylder kravene beskrevet i normen.

under 18 år

Personer under 18 år bør kun klatre under opsyn af en voksne. Den pågældende voksen som har ansvar for sikkerhed har som minimum gennemført sikringskurset S1 for toprebs- og førstemandsklatring, og S2 for abseil aktiviteter, eller er uddannet Vægklatreinstruktør (VKI).

18 år

Må gå op til eksamen for Vægklatreinstruktør (VKI) og andre instruktøruddannelser.