Ansvar
Klatrevægge, abseiltårne o. lign. er karakteriseret ved at være konstrueret (eller modificeret) til klatre-aktiviteter. Det vil sige at de der har ansvaret for klatrevæggen, har sørget for at klatre-faciliteten er tilstrækkeligt sikker for de som klatrer på den. Brugere af en klatrevæg må således gå ud fra at væggen er forsynet med relevante sikringspunkter og ankre, og at det tydeligt fremgår hvilke der skal bruges. De der har ansvaret for klatrevæggen, må sørge for at brugerne er informeret om særlige sikkerhedsregler der gælder på denne klatrevæg. Herunder skal det fremgå hvor mange der kan klatre samtidigt af hensyn til væggens styrke og stabilitet. 

Krav til klatreklubben
Dansk Klatreforbund kræver at man følger Dansk Standard DS 12572 ved etablering af klatrefaciliteter. Standarden beskriver sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

Dansk Standard DS/EN 12572 - 1  klatrevægge med sikringspunkter

Dansk Standard DS/EN 12572 - 2  boulderstrukturer

Dansk Standard DS/EN 12572 - 3  klatregreb

Dansk Standard svarer til Europæisk standard og UIAA´s krav

Ud over selve væggen stiller Dansk Klatreforbund krav om anvendelse af klatrefaciliteter - se mere på Dansk Klatreforbunds norm for klatrearrangementer 
http://dklaf.dk/cms_userfiles/Normer/vkinorm2010/norm_klatrearrangementer.pdf   

Byggeregulativer og brandsikkerhed
Dansk Klatreforbund anbefaler også at man forholder sig til byggeregulativer og væggens påvirkning af den eventuelle bygning væggen forankres til samt brandsikkerhedsmæssige forhold

Krav ved særlige "åbne arrangementer"
Dansk lovgivning kræver yderligere at de dele af en klatrevæg som bruges ved såkaldte "åbne arrangementer", skal synes og eventuelt testes. Der kræves ligeledes en godkendelse af det lokale politi. Teknologisk Institut og Force Technology har i øjeblikket licens til at udføre syn og test og politiet kan først godkende væggen når der kan fremvises en godkendt synsbog.
Ved åbne arrangementer forstås arrangementer der er omfattet af cirkulære for offentlige forlystelser (som en karrusel i tivoli).  Det kan for eksempel være et firma som opstiller en klatrevæg som underholdning og trækplaster for salg og reklame. Det kan også være hvis klubben laver events på egen væg for deltagere som ikke er medlemmer af klubben eller andre klatreklubber og hvor aktiviteten ikke er er tænkt som rekruttering af medlemmer til klubben. 

Krav til sikringspunkter
Den anvendte del af væggen skal være forsynet med relevante sikringspunkter og ankre og det skal tydeligt fremgå hvilke der skal anvendes. Hængere som ikke må bruges bør derfor fjernes eller tapes til. Hvis et anker indeholder flere karabiner skal det tydeligt fremgå om det anses for tilstrækkeligt at nøjes med kun at bruge en af karabinerne.

Eventuelle faste slynger på en rute skal fæstes til væggen med UIAA/CE-godkendte kvikled, der skal lukkes på den anbefalede måde. Slyngerne skal være syede eller bundne med dobbelt fiskerknob på tubulartape af en brudstyrke på min. 1500 daN.

Alle sikringspunkter skal sidde så klatrerne kan fires til jorden/gulvet. Ruter forsynet med sikringspunkter beregnet til førstemandsklatring skal have sikringspunkterne placeret således at afstanden fra et sikringspunkt til det næste ikke overstiger (h+2,0 m)/5 hvor h angiver afstanden fra nederste sikringspunkt til gulvet eller forhindringer. Nederste sikringspunkt må højst sidde i en højde af 3,1 m. Hvis der bruges faste slynger måles h fra omlægskanten for rebet.

Ovenstående tabel angiver de styrkekrav som stilles til sikringspunkterne på en klatrevæg. Kollektive bund/topsikringer er sikringer som flere kan bruge samtidigt, og n angiver det maksimale antal brugere. Ved en standplads menes et anker midt på en væg, hvor det er muligt at sikre en klatrer som fortsætter op ad væggen med fare for styrt med en faldfaktor over 1. Både brudstyrken af de enkelte punkter samt stabiliteten af klatrevæggen som helhed skal kunne dokumenteres via beregninger. Endvidere skal væggen testes for at blive godkendt. Ved testningen bliver udvalgte punkter udsat for en testbelastning, og denne belastning må give væggen nogen varig ændring i form at brud eller deformation.

Slag
Væggen skal kunne tåle at en klatrer styrter og rammer ind i væggen med fødderne. Dette testes ved at lade et lod på 22 kg falde ned på eller svinge ind i væggen fra 1,5 meters højde

Faldunderlag ved boulderstrukturer
Dansk Standard har også krav til boulder faciliteter og  fald underlag. Der findes ikke specifikke krav til tykkelsen af faldunderlag men man kan benytte Standarden ved legeplads redskaber.  Ved indkøb af madrasser til bouldervægge, vil man også kunne fastlægge tykkelse mm. ved samtale med producenten af madrassen.

       (Punkt 10 er madrasser)

Dansk Standard stiller krav til bredde og dybde på madrassen. Madrassens dybde er 2 meter for lodrette vægge op til 3 meters højde. Ved lodrette vægge over 3 meter skal dybden være 2,5 meter.  Ved overhæng eller tag på eksempelvis 60 cm. skal dybden på madrassen ligeledes forlænges med 60 cm.

Bredden af madrassen afgøres af om der er greb på siden af væggen. Hvis der er greb gælder de ovenstående krav  om dybde. Hvis der ikke er greb på siden skal madrassen være 1,5 meter bredere end væggen på begge sider
 

opdateret 6. juli 2011