Ved bouldering klatrer man i lav højde uden reb. En hjælper står bag ved og spotter, hvilket vil sige at hjælperen er parat til at gribe overkroppen så klatreren lander på benene. Som faldunderlag anvendes typisk en madras. Denne aktivitet kan børn og juniorer sagtens drive sammen uden direkte hjælp fra voksne.
Ved ruteklatring klatrer man i stor højde og bruger et reb som sikkerhed. For at sikre forsvarligt kræves en del modenhed. Den fornødne modenhed er sjældent tilstede hos børn under 10 år. Yderligere kræver det træning, så sikring kan sjældent overlades til børn under 12 år og aktiviteten bør under alle omstændigheder overvåges af en erfaren voksen klatrer.