Alpin klatring er oprindeligt opstået i Alperne i Europa og er en letvægtstilgang til bjergbestigning. En alpin rute kan bestå af alt fra vandring på bjergstier, krysning af glaciere og klatring på klippe, sne og is. Typisk klatres i et mindre team (fra 2 til 4-5 klatrere), som medbringer alt nødvendigt udstyr og mad til bestigningen hele vejen. Der er ingen fremskudt lejr så når man forlader dalen bestiger man bjerget i et langt forsøg inden man returnerer til lejre. Så populært sagt pakker klatrerne hele lejren sammen om morgenen, klatrer hele dagen, og etablerer ny lejr om aftenen og så fremdeles. I den alpine stil bruger man således kke bærere på selve bestigningen. En variant af alpin stil er den såkaldte "capsule style", hvor teamet anlægger flere lejre op af bjerget, men ikke har en base camp at trække sig tilbage til. Så når de først har forladt dalen, er de afskåret fra omverdenen.

I de senere år er det blevet mere og mere populært at anvende alpin stil også på de højeste og mere ekspeditionsagtige bjerge, og denne stilart vurderes af mange til at være en mere ægte stil end ekspeditionsstilen, som mange ser ned på.

Alpin stil anvendes også af bjergbestigere, som klatrer alene.