Når man siger isklatring siger det næsten sig selv, at det har noget at gøre med is. Isklatring foregår på frosne vandfald eller stejle klippesider som om vinteren bliver dækket med is når vand fra smeltet sne eller is fryser. Længden af vandfald kan variere fra 5 og op til 500 m.

Det er en af de discipliner i klatring som er dyrest at købe udstyr til. Det kræver meget og dyrt udstyr. For at udstyre sig selv kræves der 2 isøkser, 1 par steigeisen, 5-10 isskruer, et par støvler med stive såler, gamasher, klatresele, reb, quickslynger, karabiner, slynger og udover det, masser af varmt tøj.

En forudsætning for at isklatre er at man nemt, hurtigt og rutineret kan sætte sikringer og lave standpladser. Til forskel fra traditionel sikret klippeklatring hvor man har friends og kiler, laves standpladserne ved at man sætter isskruer ind i isen, isskruerne bruges også som sikringer mens man klatrer. Isklatring er ikke farligt så længe man ikke falder, men falder man, er der store chancer for at komme galt afsted. For det første har man spidse steigeisen på fødderne og isøkser i hænderne og da isen grundlæggende ikke er helt så sikker som klippe, kan man risikere at isskruerne ryger ud hvis man falder. En af de vigtigste regler i isklatring er derfor at man ikke må falde!. Det gør også at isklatring kræver meget af dig psykisk og det skal derfor på det kraftigste anbefales at man først starter med isklatring når man har en del erfaring fra traditionel sikret klippeklatring.