| Maj 2012 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| M | T | O | T | F | L | S |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
| 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
| 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
| 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
| 28 | 29 | 30 | 31 | |||
| Sportsklatring |
Sportsklatring er den form for klatring, som de fleste støder på når de starter deres klatrekarriere. Begrebet Sportsklatring dækker nemlig 1.mandsklatring af boltede ruter på væg og klippe - Sportsklatring giver mulighed for at tage dine klatrefærdigheder med ud i en sikker klippearena hvor du kan prøve dine klatre-grænser af.
En sportsklatrerute består af en række bolte som skal følges hele vejen til ankeret som afslutter ruten.
Der er typisk 7 til 12 bolte op til ankeret afhængig af rutens længde og tætheden af bolte. Ruten er typisk mellem 7 til 35 meter. Sport klatring kan gennemføres med forholdsvis simpelt udstyr og udstyret er det samme lige meget om det foregår indendørs i klatreklubben eller på den enorme mængde af boltede sportsklatreruter på klipper rundt omkring i verden.
Udstyr
Klatresele Typisk en hoftesele som fordeler rebets træk ergonomisk påkroppen
Klatresko Friktionssko som styrker foden i at stå fast på små lister, kanter og ujævnheder i underlaget
Kalkpose Kalk til at udtørre hænderne sådan at grebet forbedres
Rebbremse Sikringsbremse der gør sikringsmanden i stand til at bremse et fald
Hjelm (klippe) Sikrer mod faldende genstande i klippeområder
Låsekarabiner Ekstra sikre karabiner som f.eks. forbinder bremse til sele
Dynamisk reb Klatrereb beregnet til opbremsning af en faldende krop.
Expresslynger En kort slynge med en karabin i hver ende – beregnet til at forbinde rebet med bolten på væggen/klippen ved 1.mandsklatring
Man kan pga. boltene udfordre sig selv fysisk og psykisk, uden at risikere mere end at slå sig lidt. Oprindelig blev ruter på klippe altid klatret på naturlige sikringer - kiler , slynger og friends – også kaldet traditionel klatring. Efterhånden som udviklingen gik mod at klatre meget svære ruter, begyndte man at falde oftere - og på en svær rute kan det være meget vanskeligt at skulle stå og fumle med at få sat en kile rigtigt.
På nogle typer af klippe kan der også være meget langt mellem sprækkerne, og så kan man slet ikke placere traditionelle sikringer. Derfor begyndte franskmændene i starten af 80érne at montere borebolte i den dårligt sikrede kalkstensklippe og det gjorde, at det pludselig var forholdsvis ufarligt at falde, og man kunne klatre nogle meget vanskelige ruter, og falde lige så ofte man ville.
Man kan hænge i boltene og overveje hvordan man vil løse den næste sekvens - og man kan lave bevægelser, der er på den yderste grænse for, hvad man teknisk eller styrkemæssigt kan præstere - vel vidende, at det ikke går værre end at man falder et stykke ned og hænger i bolten. Psykisk føles sportsklatringen meget sikker - selvom det ret beset kan være sværere at bedømme en bolt, end en kile. Sportsklatringen er en form for klatring, hvor man arbejder sig op mod at klatre de teknisk vanskeligeste og mest fysisk krævende ruter - men ikke de farligste, eller de psykisk mest udfordrende og angstfremkaldende.
Der arbejdes i sportsklatring overordnet med enten ”on-sight", flash eller ”red-point”.
On-sight er at forsøge at klatre en rute i første forsøg uden forudgående viden om ruten andet end det man kan se inden start.
Flash er det samme som on-sight bortset fra at det er tilladt at se andre på ruten først og få information ("beta")om rutens vanskelige passager
Red-point er at arbejde med rute i længere tid og på den måde indøve de forskellige bevægelser sådan at man afslutter med at klatre den indøvede rute i sin fulde længde.
I de seneste år har de dygtigste sportsklatrere - Chris Sharma, David Graham, Liv Sanzos m. fl. - rykket grænserne for hvad der er muligt at klatre ubegribeligt langt, og den øverste grænse for hvad der er muligt flytter sig stadig. Samtidig er sports-klatringen pga sikkerheden og genkendeligheden fra klatrevæggen, også et godt sted at starte klippeklatring for begyndere.
Der kan være stor forskel på sportsklatreområder og boltning så af sikkerhedsmæssige årsager er det en god ide deltage i Dansk Klatreforbunds sikkerhedskursus for sportsklatring på klippe - kaldet S3. Det er også en god ide deltage i Dansk Klatreforbunds klippeklatrekursus i traditionel sikring hvor du lærer om naturlige sikringer, ankre og særlige procedurer omkring klippeklatring hvor ruterne ofte er længere end på indendørs klatrevægge. Skiftet fra væg til klippe skal tages alvorligt. Oplevelsen af klipperne og den større højde føles ofte som en langt større udfordring end den velkendte væg derhjemme og selv den mest selvsikre vægklatrer har noget at lære på klippen men tager man det alvorligt, og tænker sig om, er sportsklatringen let tilgængelig, sjov og en meget afvekslende form for klatring.
Sportsklatreruter graderes efter sværhedsgrad. Graderingen afhænger af hvor i verden der klatres da forskellige lande og klatreområder bruger forskellige graderingssystemer.
Det mest benyttede graderingssystem i Europa er Fransk gradering. I det Franske graderingssystem har ruten kun en gradering som er en overordnet vurdering inkl. Længde, sværeste sekvens osv. Dette adskiller sig fra de fleste andre graderingssystemer, hvor en rute både vurderes på sværeste tekniske passage og et helhedsindtryk. Der graderes numerisk, startende fra 1.grad (meget let), til 9.grad i dag, men systemet er åbent og 10.grad bliver måske muligt i fremtiden. Hver numerisk grad kan opdeles ved at tilføje et bogstav (a, b eller c) og der kan yderligere tilføjes et plus + til yderligere differentiering.
Eksempler: … … … 6a, 6a+, 6b, 6b+, 6c, 6c+, 7a, 7a+,…… 9a+
Fantastiske sportsklatre områder:
Der findes enorme mængder af sportsklatring rundt omkring i hele verden og det er let at finde oplysninger på nettet. Den største koncentration af sportsklatreområder er dog stadig i sydeuropa hvor især i Frankrig og Spanien har været forgangslande for boltning af store sportsklatreområder med klatring i alle grader. Det skyldes i høj grad de enorme mængder af kalkstensklippe som ikke er egnet til traditionel sikring.
Berømte sportsklatreområder er f.eks:
Frankrig: Ceuse, Buoux, Verdon Gorge,Les Calanques + mange flere – Der er langt over 1000 sportsklatreområder alene i Frankrig.
Spain Mallorca, Rodellar, Riglos, Vilanova de Meia, Siurana, Baltzola, Santa Linya,El Chorro, La Pedriza
Resten af Europa – Tjek f.eks. ind på www.climb-europe.com og få et overblik