Traditionel klatring er en form for klatring, hvor 1.manden selv sætter sine egne sikringer og 2.manden (typisk sikret oppefra) afmonterer sikringen og tager dem med sig når man kommer forbi passagen. Traditionel klatring adskiller sig på den måde fra sportsklatring, hvor der er anbragt faste sikrings punkter i form af bolte og ruten på den måde er prepareret!

Traditionel sikret klatring kan udøves på mange forskellige klippetyper og på både korte og lange ruter.

Traditionel sikring er udgangspunktet for alle mere avancerede former for klippeklatring – bouldering og sportsklatring undtaget.

For Sjællanderne er Kullen det nærmeste klippeklatreområde,og for jyderne er det Kristiansand i Norge, Gøteborg i Sverige eller Ith og Harzen syd for Hannover i Tyskland. Ruterne i Norden er generelt ikke boltede i lige så høj grad som i Sydeuropa. I det meste af Skandinavien er det nemlig en udbredt opfattelse og tradition, at klatring skal skåne klippen så meget som muligt – og derfor skal vi undgå at bore i den, og sætte bolte. I stedet kan man sætte kiler og andet sikringsudstyr fast i klippen, mens man klatrer, og fjerne det igen bagefter. Teknikken kaldes ”klatring på egne sikringer” (fordi man selv sætter dem), - naturlige sikringer ( fordi de ikke beskadiger klippen) - traditionel klatring, fordi denne form for klippeklatring faktisk er den ældste form for sikret klatring.

Det er et psykisk ret stort spring at begynde at klatre på egne sikringer. Objektivt set er det ikke særligt logisk, men de fleste har det nu en gang sådan, at de stoler mere på et stykke metal, som en ukendt person har boltet fast i klippen, end på noget, de selv har placeret. Og det kræver i hvert fald større overskud (fysisk såvel som psykisk) at stå på klippen og rode med et bundt kiler. Derfor er der mange, der tøver meget, eller helt fravælger denne klatreform, hvilket er en skam, for den kan være langt mere spændende og udfordrende end dens nære slægtning, sportsklatring .

Trad- klatring  er en intens og spændende form for klatring.  I trad-klatring skal klatreren bruge stor energi på "det håndværksmæssige" aspekt i klatring, dvs samtidig med at man skal klatre, skal man også sørge for sin sikkerhed ved at placere sikringsudstyr i vanskelige klippesprækker som skal kunne holde et eventuelt fald.

Det kræver en højere grad af vurderings-evne, men bringer til gengæld den gymnastiske del af klatringen lidt ned i niveau. Det er derfor de færreste som kan lave lige så svære bevægelser under trad-klatring, som de kan på boltede (præparerede) sportsklatreruter.

For at komme i gang skal man have adgang til et sæt kiler ,et sæt hexentrics eller friends samt løse slynger. Med dette i selen kan man begynde på de nemmere ruter på Kullen, Gøteborg og andre steder. Man skal også kunne bruge udstyret, og det er en rigtig god ide at tilmelde sig et af klatreforbundets klippeklatrekurser

Overvinder man sine grænser, og tør stole på det sikringsarbejde, som man selv laver, bliver man på mange måder en meget mere sikker klatrer. Den traditionelle klatrings teknikker er ofte anvendelige på sportsruter, hvor boltene er lidt tvivlsomme, eller langt fra hinanden, eller der er behov for bundsikring, og så videre. Selv om det kan være en overvindelse, bør ingen klatrer kaste sig ud i større klippe-projekter, uden et basalt kendskab til brugen af egne sikringer.