Michael Hjorth

Som repræsentant for "Gruppen af ældre køwenhawnske klatrere" kan jeg sige, at vi glæder os også! Og der skal blive trukket HÅRDT!

Michael Hjorth
 

Sikke en god og kød-fuld debat! Det lover godt for dette ellers noget hensygnende debatforum.

Jeg har ikke meget at byde ind med - andet end et par opportunistiske kommentarer på et tidspunkt, hvor meget rigtigt allerede er skrevet.

Jeg har stor respekt for de, der med entusiasme og initiativ tager en privatøkonomisk risiko og bygger en forretning op baseret på klatresporten. Respekt havde jeg også for fx Christian Almer, der var den første herhjemme, der sagde sit gode arbejde op og satsede alt på sin klatreskole - dengang for 20 år siden. Der er ingen tvivl om, at det kræver vedholdende arbejde at lokke kunderne ind af hoveddøren; markedsføringsgryden skal holdes i kog hele tiden på mange fronter. Goodwill skal opbygges, og ind i mellem må konkurrenterne nedgøres. Og der er næppe nogen grund til at holde sig væk fra støttekroner, hvis de findes derude. Penge lugter ikke, og bundlinien er i sidste enden den, der bestemmer.

Det, jeg ikke forstår, er, når privatøkonomiske initiativtagere bliver nød til at lange ud efter de frivillige organisationer og deres aktører og føle sig nødsaget til at kalde dem for dovne og uduelige. Det gjorde Christian Almer, og det tabte han goodwill på - bigtime! Og når private aktører tilmed står i hjørnet og tøseflæber over de støttekroner, som de ikke fik, så daler min respekt!

Den skitserede sag om DM og Bloc Comp (som jeg derudover ikke kender i detaljer) minder mig om et (meget lille) privat intermesso, som jeg havde med CPH Boulders: Til Reel Rock Film-visningen (super goodwill-skabende event!) havde jeg et problem. Jeg var faderramt og skulle brødføde mine to små døtre. Så jeg ringede og spurgte, om der var børnepriser? "Næh, det er der ikke." Jeg forsøgte at komme medarbejderen til hjælp: "Hvad hvis vi siger fuld pris for mig til film og mad, og så halv pris til mine børn; de spiser alligevel som to små fugle?". "Nej, det kan vi ikke!". Mit sidste forhandlingsudspil: "Nå, men så kommer vi slet ikke!". "Ok, det er i orden!"
CPH-B gik glip af 2 x film+mad indtægter. Og lidt goodwill. På samme måde, som CPH-B nu går glip af en masse glade klatrere - og goodwill (BIGTIME!).

Og se så (selv) at få vasket jeres sindsygt hånd- og fodfedtede greb!

Med venlig hilsen
Michael Hjorth
DBKK (- og for fanden så meget på vej til konkurrence!!!)


 

Med al respekt for debattanternes omsorg for fællesskabet og begynderes sikkerhed, så må jeg alligevel skrive, at denne tråd hører til blandt de mere ligegyldige i mange år!

Jeg fornemmer et ønske / krav om, at jeg som forbundsmedlem er moralsk forpligtiget til at overholde sikkerhedsnormer og sikre på aftalt vis. Jeg er bange for, at det for mit vedkommende ikke vil ske. 

Klatring er en mangefacetteret sport med iboende ricici, der kræver selvstændighed og årvågenhed. Vi er ganske vist blevet flere med årene, men er danske klatrere blevet så uselvstændige, at sådanne normer skal tvinges ned over vores smalle skuldre? Om man i min ungdom sikrede med rebet om hoften, med karabinbremse, hms-knude eller sticht var der heldigvis ingen, der stillede spørgsmålstegn ved. 

Som Sune skriver, skal man - hvis man ser fejlagtig brug af udstyr - påpege det for vedkommende. Så langt så klart - men ikke længere!

På anekdoteplan kan jeg nævne, at jeg på Sundholm observerede et par, der klatrede en let overhængende rute. Halvvejs gennem overhænget - og 8 meter oppe - blev kvinden gjort opmærksom på, at hun havde backclip'et sin øverste (af mange) hængere. Stort postyr! Febrilsk forsøgte hun at få den af rebet og vende den. Uden held. Langsomt, langsomt satte hun sig i den. Forsøgte igen forgæves af få den af rebet. Fik kastet en anden slynge op af tililende tilskuere. For kort, kunne heller ikke komme på rebet. Eneste redning måtte derfor være uhyre langsomt at sænke hende forsigtigt til jorden. Phew, alle åndede lettede op; en klatrer var blevet undsat og reddet!

Hvem belærer nye klatrere om sådanne ting?

OK - jeg lover at holde kæft nu!
 

Hej Nis og Henrik,

Har I fundet data'ene frem, så der kan produceret en resultatliste?
Det kunne trods alt være spændende at se hvem der kom hvor langt.

mvh
Michael

 

35+, pfff!?
Er det ud fra devisen: "Hellere stor fisk i lille sø, end..."?

Næh, vent du et par år(+), Sune, så kan du komme over i MIN sø. SÅ skal du fanme få fisk!

Spøg til side: Gik det godt?

mvh
Michael

 

Oups, og tak Kent! Jeg skrev ud fra fornemmelser og ikke ud fra fakta.

Ser stadig ikke mange grunde til at bruge en gammeldags sticht. Synes at huske, at den bremser, når den skal slippe, og slipper, når den skal bremse. I alt fald i forhold til mere moderne bremser.