| Nyheder |
| Nyhedsbrev Marts |
Bla. Kollektiv ulykkesforsikring, Klatrefestival på Bornholm, Træner 1 kursus i Nordjylland,
Kollektiv ulykkesforsikring
Vi er nu forbi 1. marts hvor alle klubber har haft mulighed for at stemme om den kollektive ulykkesforsikring. Afstemningen er slut og 19 af 48 klubber har stemt!
Resultatet er 34 stemmer JA
27 stemmer NEJ
58 stemmer er ikke indberettet
Der skal være 80 JA-stemmer for at igangsætte forsikringen så resultatet er et NEJ til forsikringsmuligheden.
Idet forsikringen hermed ikke bliver oprettet vil vi fra forbundets side overveje en af følgende muligheder:
Stor Klatrefestival og Klippeklatrekonkurrence på Bornholm.
Dansk Klatreforbund arrangerer Træf, Festival og Danmarks første klippeklatre-konkurrence i kr. Himmelfartsferien. Tilmeldingen er nu åben og der er program fra Kr.Himmelfarts Torsdag d 2.juni til Søndag d. 5.juni. med et bredt udvalg af aktiviteter:
Adrian Berry - Britisk Pro og Coach – byder på teknik workshops og foredrag.
se mere Adrian på www.positiveclimbing.com - Flere navne senere
Aktiviteter – udover Festivalhygge, fest og farver er der:
+ meget mere
Sæt X i kalenderen tors d. 2. til søn. d. 5.juni (uge 22) – 2011
Tjek ind på facebooksiden: Bornholm Rock Climbing Festival
Vi arbejder på at få indsat en særlig bus inkl. hurtigfærge fra København torsdag formiddag. Færgen sejler til Allinge hvorfra der er 1,5 km. Til Festivalområde og lejrplads.
Revideret Træner1 - kursus – allerede i April!
Træner1 kurset er nu komprimeret fra 3 til 2 weekender og prisen er nedsat til ca. 3.500kr.
Trænerudvalget har valgt at komprimere T1 kurset til 2 weekender sådan at det bliver endnu lettere at gennemføre og på indholdssiden er kurset gjort endnu mere teknik og værktøjsorienteret.
Målet er at få endnu flere til at gennemføre kurset og på den måde få mere viden om klatreteknik, træning og workshops ud i alle klubber.
Træner1 i Nordjylland – April/Maj
Vi er lidt sent ude men arbejder på at få nok deltagere på et Træner1 kursus i region Midt og Nordjylland i april og maj. Der skal min. Være 10 deltagere før kurset afvikles så I må gerne begynde at finde aspiranter.
1. weekend 8 - 10. april - DIF kursus i Nordjysk Klatreklub, Aalborg
2. weekend 13 - 15. maj - Dansk Klatreforbunds kursus i Nordjysk Klatreklub, Aalborg
Træner1 på Sjælland – september/oktober
1. weekend arrangeres i efteråret af DIF i både
Brøndby 23.-25.sep og
Aarhus 30. sep til 2. okt
Vi planlægger at afvikle 2. weekend 28.-30. okt. Og er i gang med at finde faciliteter.
Træner2
Træner2 starter i efteråret med 3 almen teoretiske weekendkurser udbudt af Danmarks Idrætsforbund i både Brøndby og Aarhus. De 3 kurser efterfølges af yderligere 2 klatrespecifikke weekendkurser udbudt af Dansk Klatreforbund i starten af 2012
Træner 2 - Danmarks Idrætsforbund Brøndby
07. - 09. oktober 2011 Weekend 1
04. - 06. november 2011 Weekend 2
19. - 20. november 2011 Weekend 3
Træner 2 - Danmarks Idrætsforbund Århus
04. - 06. november 2011 Weekend 1
18. - 20. november Weekend 2
03. - 04. december 2011 Weekend 3
Træner 2 - Dansk Klatreforbund
14. - 15. januar 2012 Weekend 4 (Internat - Viborg Idrætshøjskole)
03. - 04. februar 2012 Weekend 5 (Internat - Ribe Klatreklub)
Der bliver udsendt infofoldere så snart de sidste datoer og faciliteter er på plads og tilmeldingen til Træner1 i Nordjylland vil blive lagt på snarest.
Ny bog til VKI uddannelsen
Behovet er stort og vi forventer i samarbejde med Kattinge Værk at kunne præsentere en ny og god bog med alt relevant info til VKI – VægKlatreInstruktør-uddannelsen sidst på foråret.
Bogen er en gennemgribende revidering af den tidligere bog fra Kattinge Værk – nu tilpasset de nye normer og med nye illustrationer og professionel opsætning.
Klatre-Fotokonkurrence 2010 – 2011
Opload af fotos til fotokonkurrencen er nu afsluttet og du kan se billederne på hjemmesiden. 115 billeder er det blevet til og der er rigtigt mange gode billeder.
Vinder billederne vil blive udvalgt af Morten Rygaard som har speciale i Adventure fotos og de bedste billeder bliver trygt i Magasinet Luksus i aprilnummeret.
Nyt Speedklatrekoncept.
Dansk Klatreforbund har uddelt et komplet sæt Speedgreb til 9 forskellige klubber.
Klubberne er: Dansk Bjerg og Klatreklub, Pløks Skovlunde Klatreklub,
Crux Skelskør Klatreklub Odense Sportsklatreklub
Østjysk Klatreklub Ribe Klatreklub
Aarhus Klatreklub Viborg Klatreklub
Nordjysk Klatreklub
Den første Speedrute er bygget af Hans Linde fra Nordjysk Klatreklub og der er dermed mulighed for at træne på tid på nogenlunde ens ruter i de 9 klubber. Det bliver spændende at se hvem der er hurtige på ruten til den første speedkonkurrence som sandsynligvis bliver afviklet i Nordjysk Klatreklub i foråret.
Klatreforbundet har et ekstra sæt greb sådan at der kan laves 2 parallelle ruter hvor der kan klatres om kap med professionelt tidtagningssystem.
Speedklatring er meget udbredt i store dele af verden og hvis klatring kommer på det Olympiske program bliver det sandsynligvis med Speedklatring som disciplin. Speedklatring er sandsynligvis en attraktiv aktivitet og konkurrenceform for mere urolige sjæle. Tanken er at Speedklatring måske i højere grad kan appellere til alle med ”tons” i blodet i forhold til andre dicipliners ro og kontrol.
Målet er derfor fastholdelse og rekruttering af nye klatrere med et mere varieret klatretilbud.
Hvis din klub ikke er blandt de 9 og I er interesseret i at være med i speedkonceptet er der mulighed for at lave en ny bestilling af de særlige speedgreb.
Kontakt udviklingskonsulent Carsten Lau Isaksen på carsten@klatreforbund.dk
Elitesamling
Så blev den første nationale samling for talentfulde juniorer afholdt i Ribe lørdag 29. Januar. Det var en super fed dag, hvor en masse ivrige juniorer var mødt op med deres forældre og/eller træner. Ca. 40 klatrere skulle fordeles i 3 grupper; nettolandshold, bruttolandshold, og dem der lige skal arbejde lidt mere for det. 8 forskellige øvelser skulle give landstræneren – Mads Winsløv Wied – en idé om hvilket niveau de forskellige klatrere befinder sig på i øjeblikket. For at hjælpe ham med denne vurdering, havde han Benjamin Vibjerg med fokus på de mentale og tekniske aspekter og Pernille Wied på de fysiologiske aspekter. Ca.20 forældre fulgte interesseret med da de første 4 rotations øvelser blev udført inden frokost. På de forskellige øvelsesstationer holdt de fremmødte klubtrænere juniorerne i gang med deres udfoldelser. Og efter 1 times velfortjent frokostpause omkring middag, var det i gang med de sidste 4 rotations øvelser. Der var juniorer over det hele – i taget, på væggene, og på gulvet, og på intet tidspunkt blev der registreret en eneste sur mine. Motivationen var høj for alle parter, og positive tilråb ekkoede i hallen.
Kl. 15.30 var udøverne færdige, og landstrænerteamet trak sig tilbage i en halv time for at evaluere på hvad de havde set. Kl. 18.30 var alle klar til at tage hjem. Da havde de hver især fået feedback på deres præstation og hvor de kunne forbedre sig! Og det var underordnet af hvilken gruppe de var havnet i. Grupperne var af teamet blevet fordelt med 13 i nettolandsholds truppen, 16 i bruttolandsholds truppen og 9 som stadig lige mangler lidt for at kunne deltage på niveau med de andre i truppen.
Landshold: Bruttolandhold:
Thomas Blaabjerg, NJK Christian Worm, ÅK
Katrine Vandet Salling, NJK Jonas Feddersen, Ribe
Caroline Gordon, NJK Annika Korsgaard, OSKK
Frederik Zeilberger Thulstrup, ROKK Jakob Halskov, ÅK
Victor Nielsen, CRUX Frederik Lund Nielsen, ROKK
Andreas Simonsen, CRUX Thomas A. Johansen, Ribe
Andreas Øygard Larsen, PLØKS Markus Lyhne, Ribe
Liv Gyllenborg, ROKK Frederik Sørensen, ØJKK
Natacha Jagd, DBKK Frederik Lund Nielsen, CRUX
Primula Aalund, DBKK Theis Lindgren, ROKK
Victor Mortensen, ÅK Kathrine Porse, ROKK
Elias Edvardsen,DBKK Thomas Møgelberg, ÅK
Michelle Kim Theisen, PLØKS David Julien, Holbæk
Thomas Kjær, DBKK
Aurora Jerimiassen, NJK
Cecilie Dannerbo, Giraffen
Dolls on Walls skifter gear og ændrer retning.
Tjek ind på Dolls on Walls Facebook og gå i dialog med det kvindelige Danske klatremiljø.
Den videre udvikling af Dolls on Walls er nu sikret. En ny arbejdsgruppe har trukket i arbejdstøjet og vil bygge ovenpå synergien fra de 2 forrige års indsats og vil i højere grad skabe fokus på at samle Dansk kvindeklatring i hverdagen. Arbejdsgruppen er:
Jill Sindholt, Roskilde - Carola Viviana Jakobsen, Odense - Mette Christensen, Aarhus
DOW har i de første 2 år udmøntet sig i 3 store events. Det store arbejde har skabt en Dolls on Walls - facebook side med ca. 200 medlemmer og det er denne platform som det videre Dolls on Walls projekt vil tage udgangspunkt i. Dolls on walls skal grundlæggende fylde mere i dagligdagen for kvindelige klatrere. Det skal være den daglige/ugentlige ”sparingspartner” i et kvindeligt klatreliv i Danmark.
Vi er inspireret af facebook siden ”Girls climb higher” som er skabt af Kvindelige klatrere i Sverige. Vi vil arbejde for at kvindeklatring i Danmark kan få en lignende platform og vores Svenske søstre vil gerne hjælpe os.
Tanken er at kvindelige klatrere kan mødes på Dolls on Walls facebooksiden for at:
udveksle erfaringer. Debattere, arrangere ture, arrangere træning, arrangere uddannelse + meget mere
Arbejdsgruppens primære opgave er at forsøge at sikre ”trafik” på facebook siden og hjælpe med at koordinere hjælp og støttemuligheder fra forbundet. Vi vender med andre ord bøtten på hovedet. Hvor facebook siden tidligere skulle understøtte en primær event bliver facebook siden nu den primære platform som forhåbentligt kommer til at skabe masser af aktiviteter og events.
Kalender (info og tilmelding på hjemmesiden)
Konkurrencer
Senior NM Bouldering 2.april
Senior DM Rute 9.april
Bananna Park Open 28.maj
Deep water Solo 28.maj
Bornholm Rock master 3.juni
Bloc Comp Vol. 3 25.juni
Træf/Workshops
Træf - Buis le Baroniers 16. – 25.april (påsken)
Bornholm Rock Climbing Festival 2. - 5.juni (Kr.Himmelfart)
Junior sommertræf, Gøteborg 3. - 7.august
Alpin kursus og Træf, Chamonix 14. – 19.august
Kursus
Træner1 - Nordjysk Klatrekub 8. – 10.april + 6. – 8. maj
Artificiel Klippeklatrekursus 25. – 27.marts
Klippe Redningskursus 26. – 27.marts
Klippeklatrekursus 2. - 3.april
Klippeklatrekursus 9. – 10.april
Klippeklatrekursus 30. - 1.april / maj
Klippeklatrekursus 7. - 8.maj
Flere reblængders kursus 20. – 22.maj
Klippeklatrekursus 28. – 29.maj
Klippeklatrekursus 18. – 19.juni
Alpin kursus 7. – 12.august