| Nyheder |
| National Workshop 2011 i København |
Programmet er ved at falde på plads og tilmeldingen åbner snart
Dansk Klatreforbund inviterer igen i år til en stor national workshop for nuværende og kommende ledere, instruktører og trænere i medlemsklubberne.
HVAD- National Workshop er en årligt tilbagevendende samling af landets mange klatreklubber med spændende og udfordrende workshops som gir bud på nuværende og kommende udfordringer i det danske klatremiljø.
HVEM- National Workshop er stedet hvor ledere, instruktørere og trænere, mødes for at udveksle erfaringer, netværke og blive udfordret i at skabe ny udvikling i klatremiljøet.
Det er også her vi afvikler årets repræsentantskabsmøde og klubberne på demokratisk vis kan bestemme retning for klatremiljøet.
HVORDAN - National workshop er årets vigtigste træf, fyldt med både sjove og seriøse aktiviteter, Du kan ikke nå det hele så du må shoppe rundt i de workshops du synes er mest spændende og gir mest mening! Der vil være aktive tekniske klatreworkshops og mere teoretiske og debatterende workshops. Der vil være introduktioner og oplæg til nye ideer og koncepter og vi afvikler også årets repræsentantskabsmøde.
HVOR- National Workshop afvikles i år i København i henholdsvis Danhostel Amager (mødelokaler til workshops og repræsentantskabsmøde) og Copenhagen Boulders (Teknik workshops og hygge)
Afstanden mellem Danhostel og Cph B er ca. 1,5 km. Via et fint stisystem.

WORKSHOPS– Her er nogle overskrifter! (mulighed for ændringer og tilføjelser forbeholdes)
Talentudviklingsmiljøer– Et oplæg i hvordan man indretter gode og motiverende klubmiljøer med
en struktur hvor alle i klubben inkl. særlige talenter kan udvikle sig. Også en kort
introduktion til det nye landshold – process, mål og krav til deltagere og klubber
V. Mads Wied
Rutebyg Kort introduktion til det nye rutebyg-korps samt fremvisning af nyt
undervisningsmateriale v. Nis Blaxekjær
Speed kort introduktion til nye muligheder indenfor speedklatring. V. Povl Lund
KALK oplæg til et kommende introduktionskoncept som skal guide kommende klatrere
gennem de første 100 – 200 timer. Konceptet hedder KALK og ideen er at kombinere
klatreteknik (bevægelse) og sikkerhed ligeligt.
V. Lars Lysgård og Carsten Lau Isaksen
Træning Praktisk og teoretisk indføring i arbejdet med træningspyramider og cirkler
(fra bogen Klatretræning) v. Mads og Pernille Wied
Dry tool Introduktion til indendørs Dry tool på klatrevæggen v. Malcolm Kent
Skader forebyggelse og behandling v. Kenn Leonhard Poulsen
Juniortræner Praktisk workshop med en værktøjskasse til juniortrænere og andre som
igangsætter gode og sjove lege og øvelser i klubben.
v. Esben Sejr
Overnatning
Der er mulighed for primitiv overnatning i Copenhagen Boulders´ klatrefacilitet. (medbring sovepose og underlag)
Har du brug for mere luksus har vi booket værelser på Amager Danhostel. - (Tilkøb på tilmeldingen hos Dansk Klatreforbund)
Prisen er inkl. mad.
Fredag aften Stående aftensmad i Cph. B - Herefter vand/øl/vin
Lørdag morgen Stående morgenmadsbuffet i Cph.B (v primitiv overnatning i Cph.B) // Morgenmadsbuffet på Danhostel (v. overnatning på Danhostel)
Lørdag middag Madpakke (udleveret v. morgenmaden)
Lørdag aften Stående aftensmad i Cph. B. – Herefter vand/øl/vin
Søndag morgen Morgenmadsbuffet på Danhostel – alle
Søndag middag Middagsbuffet på Danhostel – alle
Søndag eftermiddag kaffe & kage
Der vil være div. kaffe / frugt under hele weekenden
Pris: Deltagelse fredag – søndag inkl. workshops, mad og primitiv overnatning 900 kr.
Tillæg ved overnatning på Danhostel 500 kr.
Hvis man samler 4 i en bil støtter Dansk Klatreforbund med 1 kr. pr. km. + eventuel broafgift mod kvittering.
(Afregnes efterfølgende)
klatreklubben kan med stor sandsynlighed få refunderet det meste af beløbet gennem kommunen
eller Dansk Klatreforbund – De fleste kommuner betaler ca. 80 % af prisen for lederuddannelse i de lokale foreninger. I de tilfælde hvor kommunen ikke støtter kan klubben ansøge Dansk Klatreforbund som har en udligningspulje til dette formål.
Medbring:
ved primitiv overnatning: Sovepose, underlag.
Klatring: sko, kalk
Dry tool workshop Hjælm og beskyttelsesbriller
Træningsworkshop Bogen Klatretræning (kan købes på workshoppen)
Tilmeldingen åbner snart
Spørgsmål til
mail: Carsten@klatreforbund.dk
mobil: 2119 3430