| Nyheder |
| VIGTIG-VIGTIG- VIGTIGT |
Konkurrence-aflysning
Pressemeddelelse til danske konkurrence-udøvere og danske klatreklubber under Dansk Klatreforbund.
- BlocComp vol 5. AFLYST.
- Senior Boulder DM 2011. Måske Aflyst.
Læs nedenstående begrundelse
Den 1. september 2011.
CPH Bloc har i indeværende konkurrence år 2011, påtaget sig tre konkurrencer. BlocComp vol 1., Bloc Comp vol. 5 og Senior Boulder DM 2011.
Et af CPH Blocs formål er, at skabe gode rammer for konkurrenceudøvere. Det gælder både for afvikling af konkurrencer og for vores medlemmers deltagelse i konkurrencer. Alt arbejde i CPH Bloc, og i forbindelse med afvikling af konkurrencer, er frivilligt.
CPH Bloc ejer dog ingen facilitet, så vi er afhængige af samarbejdspartnere. BlocComp vol. 1 afviklede vi i samarbejde med Copenhagen Boulders, til stor tilfredshed hos deltagerne.
Vores tidligere samarbejdspartner, Copenhagen Boulders, har opstillet nye økonomiske betingelser for CPH Blocs afvikling af konkurrencer i Copenhagen Boulders klatrehal. Disse økonomiske betingelser har vi ingen ærlig chance for at håndtere, og vi er derfor nødsaget til at opsige vores samarbejde for BlocComp vol. 5 og Senior Boulder Dm 2011.
Derfor kan Cph Bloc ikke afvikle BlocComp vol. 5, og har overgivet det sportslige ansvar til Dansk Klatreforbund. Dvs. at BlocComp vol. 5 hermed er aflyst i Copenhagen Boulders lokaler.
CPH Blocs havde en vision om, at afvikle et stort og spektakulært Senior Boulder DM 2011, hvilket vi heller ikke kan indfri pga. tidligere nævnt økonomisk årsag.
Vi arbejder dog på at finde en løsning, der gør det muligt at finde en Danmarksmester i 2011. Finder vi ikke en løsning, tilbagegiver CPH Bloc det sportslige ansvar, for afviklingen af Senior Boulder Dm 2011, til Dansk Klatreforbund.
CPH Bloc beder om forståelse og forladelse.
At vi har været nødsaget til at fragive ansvaret for afviklingen af BlocComp Vol. 5 og måske Senior Boulder DM, har været belastende for os frivillige i CPH Bloc. Det har i en enorm grad været mod vores vilje.
Det er hårdt at have visioner for noget stort, når man ikke kan indfri visionen og dele oplevelsen med andre.
Venlig hilsen
CPH Bloc