| Nyheder |
| Landsholdssamling og udtagelse i Ribe |
Ribe klatreklub var lørdag den 21. januar rammen om årets første samling for juniorlandsholdet. Det var samtidig dagen for den årlige udtagelse af udøvere til landsholdets brutto- og nettotrup.
Arrangementet var organiseret af landstræner Mads Winsløv Wied i samarbejde med Pernille Wied og indebar et fuldt program fra 9-17. Det var en samling friske og veloplagte klatrere, trænere, og en ligeledes entusiastisk gruppe forældre der mødte op lørdag morgen. En del af deltagerne havde benyttet lejligheden til at tage en overnatning på vandrerhjemmet i Ribe der praktisk nok er i umiddelbar forbindelse med hallen.
Første punkt på dagsordenen var et foredrag af Mads med orientering til såvel klatrerne som trænere og forældre om hvad der kræves af en eliteklatrer. Uden at kunne alt her var nogle af de vigtige pointer at der kræves en stor træningsmængde med høj kvalitet – hvilket betyder at der skal være adgang til gode faciliteter og kompetente trænere. Støtte fra forældre og ikke mindst egen eller egne klubber er en nødvendighed. Hertil er international erfaring også vigtig. Mads kom også i ord og billeder ind på det første år for junior landsholdet, som har indeholdt ture til bl.a. Edinburgh og Imst og en masse gode oplevelser og klatring.
Den praktiske del af dagen startede med en fælles opvarmning på gulv og væg, hvormed evalueringen af de fremmødte var skudt i gang. Efterfølgende fik den eksisterende nettotrup et oplæg om mentaltræning af Johannes Madsen, mens en række boulder problemer og en øvelse om fodteknik var klar til aspiranterne. Over frokosten blev Ribe’s vægge for alvor taget i brug, alle udøvere trænede styrt og klatrede ruter. Undervejs i hele forløbet blev udøverne evalueret på en lang række parametre – samlet i en folder som den enkelte udøver afslutningsvis fik med hjem sammen med en afsluttende samtale med trænerteamet der var suppleret af Martin Dahlbom.
Der var tale om en meget vellykket dag – og en dag hvor man kunne konstatere at niveauet var øget siden samme arrangement sidste år. Der skal lyde en stor tak til trænerne og oplægsholderne. Det endelige resultat af udtagelsen er samlet herunder. Tillykke til alle de udtagne.
_______________________________________________
Peter W. Thulstrup, Eliteudvalget.
|
Landsholdssamling januar 2012 |
||
|
UDØVERE |
KLUB |
TRUP |
|
Youth C 99/2000 |
||
|
Nea Herforth Bæhr |
PLØKS |
Brutto |
|
Siri-Anna Roswall Mattsson |
DBKK |
Brutto |
|
Jonas Feddersen |
Ribe |
Netto |
|
Oliver Islin Sahl-Madsen |
NJK |
Brutto |
|
Youth B 97/98 |
||
|
Primula Aalund |
DBKK |
Netto |
|
Liv Gyllenborg |
ROKK |
Netto |
|
Annika Korsgaard |
OSKK |
Netto |
|
Katrine Porse |
ROKK |
Brutto |
|
Caroline Laustsen |
ROKK |
Brutto |
|
Maja Hinrichsen |
NJK |
Netto |
|
Anne Karina Wulf |
PLØKS |
Netto |
|
Clara Nielsen |
NJK |
Netto |
|
Theis L Elfenbein |
ROKK |
Netto |
|
Thomas Kjær |
DBKK |
Netto |
|
Bertil Schmidt |
ROKK |
Netto |
|
Youth A 96/95 |
||
|
Natacha Jagd |
DBKK |
Netto |
|
Markus Beck Lyhne |
Ribe |
Netto |
|
Frederik Z. Thulstrup |
ROKK |
Netto |
|
Thomas Holm Blaabjerg |
NJK |
Netto |
|
Christian Zimmermann |
ROKK |
Netto |
|
Frederik Lund Nielsen |
CRUX |
Brutto |
|
Magnus Petersen |
DBKK |
Netto |
|
Elias T. Edvardsen |
DBKK |
Netto |
|
David Julien |
Holbæk |
Brutto |
|
Juniors |
||
|
Katrine V. Salling |
NJK |
Netto |
|
Alexander Blankholm |
Århus |
Netto |