Definitionen på en Sticht-bremse
2011-04-04 08:21:02

Just skrev:

Brugerbillede
Just Larsen

Mandag 04/04 2011 Kl: 08:21

Indlæg # 1




Et spørgsmål der har rejst sig i forbindelse med vores netop overståede vki-kursus er:  En sticht-bremse  - - den defineres forskelligt i forskellige sammenhænge. Den defineres nogen steder som en pladebremse / grisetryne. Andre steder er ATC - Bug og lignende typer nævnt som sticht.  Findes der en definition på en sticht-bremse.


Just Larsen
Formand for NKL
Næstved Klatreklub
2011-04-04 08:43:16

Anders skrev:

Intet billede
Anders Hedeager Pedersen

Mandag 04/04 2011 Kl: 08:43

Indlæg # 2


 

Hej Just!

Jeg kan ikke heltt se spørgsmålet, både grisetrynen, pladebremse, Tube, Reverso, Bug, ATC osv er alle af stitch typen. De bruger jo basalt samme teknik, så at de har forskellig udformning er vel fordi der ikke findes en (UIAA) standard for dem, og fabrikanterne derfor har helt frie rammer for at lave den de mener passer bedst til deres kunder.

Af andre typer bremser kan der ikke er stitch typen er bl.a. 8-tal, HMS, Grigri. 
 

/Anders H Pedersen

2011-04-04 13:40:37

Michael skrev:

Intet billede
Michael Hjorth

Mandag 04/04 2011 Kl: 13:40

Indlæg # 3


 Jeg får ikke lov til at svare på indlæg - og opretter derfor en ny tråd som svar på Just Larsens spørgsmål:

Stichtbremsen (og ikke "stitch") blev opfundet af Fritz Sticht i Tyskland i 1968. Det var den altdominerende rebbremse gennem de næste 20 år, og typen blev fremstillet og solgt af mange forskellige udstyrproducenter i verden. Så selvom princippet er videreudviklet og forbedret i bremser, der bærer andre navne, så hænger ordet sticht åbenbart stadig ved. Det er der for så vidt ingen grund til; den oprindelige model og udformning er gået ud af produktion for mange år siden, og der er næppe mange unge klatrere, der overhovedet har set en.

Så uden at skulle gøre mig til talsmand for normer og pensum, kunne man mene, at den betegnelse glimrende kunne fjernes. Det hedder en "rebbremse"!

Men der sidder nok en eller anden MOAC-norm-nisse, og mener noget andet!

2011-04-04 23:47:00

Kent skrev:

Brugerbillede
Kent Klein Jessen

Mandag 04/04 2011 Kl: 23:47

Indlæg # 4


Jo jo hvis det er grisetrynen Michael hentyder til kan den stadig købes. Bla. hos Friluftlageret i Odense hvor den hænger på hylden.

I Odense SportsKlatreKlub er vi stadig storforbrugere af af den gode gammeldags grisetryne. Vi anvender den til nybegyndere under toprebsklatring de første par gange de kommer i klubben. Gristrynen anvender vi da det er den bremsetype der lettest blokerer og dermed opfordrer til et pænt rebindtag.

Jeg anbefaler dog at de køber en ATC type når de selv skal invester ;)


 

2011-04-05 08:12:03

Yann skrev:

Brugerbillede
Yann Lyng

Tirsdag 05/04 2011 Kl: 08:12

Indlæg # 5


Climbing Magazine lavede for år tilbage en test af bremser. Black Diamonds ATC XP, blev da vurderet som den bedste.
Se testen her: http://www.climbing.com/print/equipment/tubed223/

 

2011-04-05 15:24:15

Michael skrev:

Intet billede
Michael Hjorth

Tirsdag 05/04 2011 Kl: 15:24

Indlæg # 6


Oups, og tak Kent! Jeg skrev ud fra fornemmelser og ikke ud fra fakta.

Ser stadig ikke mange grunde til at bruge en gammeldags sticht. Synes at huske, at den bremser, når den skal slippe, og slipper, når den skal bremse. I alt fald i forhold til mere moderne bremser.
 

2011-04-05 17:36:56

Allan skrev:

Brugerbillede
Allan Ivø

Tirsdag 05/04 2011 Kl: 17:36

Indlæg # 7


Jeg er enig med Michael. Lad os få stichtbremsen skrevet ud af normen.
Det er omkring 20 år siden jeg selv har brugt den, og jeg savner den ikke, af de grunde Michael nævner i sit sidste indlæg.

Selv om den ikke står i normen kan den jo stadig bruges på begynder-kurser, hvis man syntes det fungere.
Jeg skal ihvertfald afprøve dit tip, Kent.

 

2011-04-05 22:06:05

Peter skrev:

Brugerbillede
Peter Harremoës

Tirsdag 05/04 2011 Kl: 22:06

Indlæg # 8


I norm for sikringskurser står der:  "Fordele og ulemper ved henholdsvis Sticht, 8-tal og Gri-Gri skal omtales. " Som Hjorten skriver er den oprindelige Sticht-bremse forbedret væsentligt, og som medforfatter til normen forestillede jeg mig at det var klart at det blot var en henvisning til tre hovedtyper af bremser med hver deres type betjening.

Venlig hilsen
Moës
 




Svar på indlæg

Du skal være logget ind for at svare på et indlæg